"Det hele begyndte som en drengedrøm"
(citat fra "Strømpegeniet" af Enzo Pinelli)
Grundlæggeren Enzo Pinellis geniale intuition har bygget videre på
fremstillingstraditionen i strømpedistriktet i Castel Goffredo i
Mantova-provinsen, hvor han skabte sin knowhow.
SOLIDEA har revolutioneret begrebet elastisk strømpe med kollektioner
med moderigtige strømper og strømpebukser med gradvis kompression, som
forener:
- benenes velvære og effektiv forebyggelse af kredsløbssygdomme
- elegance, blødhed og perfekt pasform for elegant og raffineret tøj
- udbud af et stort sortiment af modeller, mønstre og farver.
En kvalitet, som også blev anerkendt ved Iso 9001-certificeringen i 2003 og Iso 13485-certificeringen i 2015.
Calzificio Pinelli S.r.l. blev grundlagt i 1976.
Virksomheden producerede i perioden fra 1981 til 1990 strømper og strømpebukser til nogle af de mest kendte internationale modeskabere og luksusmærker i den periode, hvor der var stor vækst i prêt-à-porter og stor udbredelse af den italienske mode.
I 1997 skabte Enzo Pinelli mærket SOLIDEA. Han opnåede patent og producerede teknologisk fremsynede produkter såsom pantsene med mikromasserende bølger.
SOLIDEA har fra og med 2001 også været til stede på det europæiske og oversøiske marked med en stadig mere markant synlighed, som betyder, at brandet i dag findes i 70 lande i verden med 15.000 salgssteder alene i Europa.
I 2004 blev et innovativt system af robotstyrede anlæg til automatisk styring af ordrerne taget i brug.
Fra og med 2010 har virksomheden anvendt en ny
marketings- og kommunikationsstrategi, som har givet SOLIDEA en ny
position på markedet, der atter har bekræftet mærkets filosofi Velværets
udstråling ved at udvikle kombinationen sundhed/mode, som er
virksomhedens core business, og som førte til debuten i 2014 på catwalken i Milano.
Samtidig indledte virksomheden en retning mod nærhed og støtte til kultur og kunst, som finder sted på flere fronter:
- events på betydningsfulde steder såsom Museo Poldi Pezzoli og Palazzo Cusani i Milano samt Palazzo Te i Mantova med førende eksponenter for kulturen og samfundet som hovedpersoner.
- lektioner og masterclass ved Luca Pinelli, administrerende direktør for SOLIDEA, på skoler og videregående uddannelser i Italien og udlandet, med projekter om studiestipender og praktikpladser på virksomheden.
- sponsorater ved udstillinger og events såsom den første Arkitekturbiennale i Chicago.
I 2016 fejrede virksomheden sine 40 års aktivitet med en betydningsfuld tilstedeværelse på hovedbegivenheden i virksomhedens nærområde, Mantova kulturby 2016, og en fotoudstilling i Galleria Santa Radegonda på Piazza Duomo i Milano.
I 2017 blev der indført yderligere innovative teknologier til udvikling af industri 4.0. Det drejede sig om Opportunity, en tredje robot, der sluttede sig til Charlie og Spirit inden for den automatiske ordrebearbejdning, samt to automatisk styrede køretøjer til håndtering af varer og materialer i virksomheden, der arbejder autonomt og uden operatør. På den måde er effektiviteten i virksomhedens interne processer blevet forbedret, og forberedelsestid og stilstandstab er blevet reduceret.
SOLIDEAs vigtige investeringer i innovation indgår altid som en del af udvidelsesstrategierne, og det beviser også det faktum, at samtlige arbejdspladser er bevaret, hver gang der er foretaget en investering.
I 2018 blev automatiseringen af lagret afsluttet med investeringen af yderligere en automatisk enhed, Curiosity, der forvalter leveringen af varerne til 3 robotter, der behandler ordrerne.
I 2019 implementerede virksomheden produktionsafdelingen, idet den begyndte med at projektere en udvidelse af den automatiserede forvaltning i pakkeafdelingen og indførslen af en tredje automatisk styrede køretøj til håndtering af varer på Lagret med Halvforarbejdede Produkter og på de tilstødende afdelinger.
I sommeren samme år blev projektet SOLIDEA GREEN ATTITUDE iværksat med det formål at føre virksomhedens forpligtelser til miljøbeskyttelse ud i livet.
Flagskibet i dette projekt er Solidea Skoven i Kenya, der startede med beplantningen af 1000 træer og med en vedvarende forpligtelse til udvidelse til beskyttelse af biodiversiteten og nedsættelse af CO2. Det skal understreges, at frugtplanterne passes af små sammenslutninger af bønder, som er med til at producere føde, undervisning, arbejde og indkomst i deres områder. I januar 2020 er yderligere 200 træer blevet plantet, så det samlede antal nu er oppe på 1.200.